Tilbage til forside
 SØG
 
  Velkommen Test Valgprogram 2013 Læserbreve Lokal Politik Lokal Debat Kontakt

Debat

 

Digitalt samfund eller hvad? 

Jeg har venner der har problemer med ansøgninger og ændringer mht. deres dagligdag. Da jeg netop er blevet folkepensionist, har jeg selv oplevet problematikken i borgerservice. 

Jeg vil i de næste 4 år arbejde for, at ingen personer bliver tabt med indførslen af det digitale og papirløse samfund. Der skal fortsat være mulighed for, at den kommunale administration stiller personale til rådighed for, at hjælpe, råde og vejlede borger i trygge rammer, uden at udenforstående kan se og lytte med i samtalen. Derudover tænker jeg rødt og handler grønt og vil bruge kommunens kroner fornuftigt på velfærd og ikke på skattenedsættelser.

 


 

Synspunkter til skattereform

 

For mig er det ikke uforståeligt, at socialdemokraterne nu kun er på 16% med den politik de føre.

Selv er jeg opvokset i et socialdemokratisk hjem, hvor også bedsteforældrene var socialdemokrater.

Jeg har været politisk aktiv siden mine unge dage og siddet 20 år for socialdemokraterne i Brøndby Kommunalbestyrelse og stadig medlem af partiet. Nu er jeg kommet i tvivl om jeg stadig tilhører partiet med den politik der føres fra Christiansborg.

Hoved på sømmet er forslaget til en ny skattereform. Her er det specielt, nedsættelsen af grundbeløbet til pensionisterne og den ændret regulering af alle overførselsindkomsterne. Det er også sygt, at der skal skelnes mellem topskattens niveau, alt efter hvilke alder man har.

Forslaget om, at hæve ældrechecken burde i stedet være en forhøjelse af folkepensionen, som lovet i valgkampen. Pensionister får jo øget udgifter til de indførte afgifter.

Forslaget om, at hæve jobfradraget er godt nok, da det vil give et incitament for kontanthjælpsmodtager og arbejdsløse på understøttelse til, at komme i arbejde.

Forslaget om, rentefradraget er også godt nok, ligesom social dumpning og dyre dieselbiler.

Forslaget om, at børnechecken ikke udbetales til personer med en indkomst over 700.000,- er simpelt hen for omfattende og bekostelig, at administrere. Gå tilbage til ordningen før indførsel af børnechecken, hvor der var et personfradrag for børn. Der kunne fx laves en begrænsning i antallet af personfradrag for børn fx max 2 per voksen person.  

Forslaget om, at man kan afskrive 115% af en investering er helt hen i vejret. En afskrivning på 100% må være maksimum. Banker højere beskatning ok, da de gennem de seneste 10 år har hævet deres gebyrer mm meget. Det er fint, at iværksætterskatten afskaffes.

Når jeg lytter til politikerne er det kun dem fra enhedslisten og dansk folkeparti der ligesom vil, os almindelige mellemkomst personer det vel.

Kan det virkelig være rigtigt, at det socialdemokrati jeg tidligere har været så stolt over, vil begå de uhyrligheder overfor nogle af deres kernevælger, så er bunden ikke nået endnu i meningsmålingerne.

Jeg og mange andre har hele livet gjort vores pligt, arbejdet og sparet lidt op til alderdommen. Det er os I nu vil straffe.

Lige for, at præcisere noget førtidspensionister er dømt uarbejdsdygtige enten på grund af en ulykke eller sygdom og pensionister har arbejdet hele livet og skabt vores velfærdssamfund og fortjener tryghed i alderdommen.