Tilbage til forside
 SØG
 
  Velkommen Test Valgprogram 2013 Læserbreve Lokal Politik Lokal Debat Kontakt

 

Socialdemokraterne i Brøndby

 

Kommunalpolitisk Valgprogram 2013

 

En kommune i klasse A

 

Kommunerne har de to seneste valgperioder været stillet over for store krav om besparelser og øget effektivitet. Denne udvikling er selvfølgelig ikke gået uden om Brøndby. Men vi er kommet bedre igennem end mange andre kommuner, selv om vores udfordringer bestemt har ligget i den tunge ende. Denne relative succes skyldes i høj grad, at vi har handlet i tide. Strukturændringer er gennemført efter en grundig debat, når vi har set nødvendigheden. Vi har ikke ventet, til kassen var tom, så alle kunne se nødvendigheden. Også på anden måde har vi arbejdet hårdt for at rationalisere, herunder udnytte de muligheder, som den teknologiske udvikling giver. Dette vil også være vores linje fremover.

 

Både for personskat og grundskyld ligger Brøndby blandt landets 15 billigste kommuner. Det er vores ambition at fastholde et godt serviceniveau uden nogen form for skatteforhøjelse.   

 

Borgernes behov kan ændre sig. Det skal vi være vågne overfor og være parate til at omprioritere fra vigende behov til stigende behov og til nye behov.

 

Vi skal også arbejde målbevidst for nye tilbud, som ikke skal finansieres over kommuneskatten. Et godt eksempel herpå er bestræbelserne på at forbedre butiksforsyningen i Brøndbyvester og Brøndby Strand. I Brøndbyøster er det langt hen ad vejen lykkedes med det udbyggede center ved Nygårds Plads. Perspektiverne er såvel et bredere vareudbud som flere arbejdspladser og flere skatteindtægter.

 

En stemme på Socialdemokraterne er en stemme for en fortsat dynamisk kommune med en høj grad af social ansvarlighed. Kort sagt:

En kommune i klasse A.

 

 

Demokrati i hverdagen

 

Det kommunale demokrati i Brøndby består ikke bare af et kommunalbestyrelsesvalg hvert fjerde år.

 

Vi har f.eks. decentraliseret en meget væsentlig beslutningskompetence til skolebestyrelser, daginstitutionsbestyrelser og ungdomsskolebestyrelsen.

 

Naturligvis er det i mange tilfælde nødvendigt eller hensigtsmæssigt, at beslutninger træffes centralt. Men rådhuset er ikke noget elfenbenstårn. Der trækkes flittigt på aktive og interesserede medborgeres rådgivning. Megen rådgivning er uformel, men vi har også på en række områder sat rådgivningen i system:

·       Kommuneplan og lokalplaner fremlægges offentligt til høring før beslutning, og indsigelser/forbedringsforslag tages ofte til følge.

·       Miljørepræsentantskabet er en vigtig rådgiver for kommunalbestyrelsen i sager, der vedrører byplanlægning, trafik og miljø.

·       Det fællesrådgivende organ for skolevæsenet og Forældrerådenes Samarbejdsudvalg rådgiver Børneudvalget i spørgsmål af fælles interesse for henholdsvis skolerne og daginstitutionerne.

·       Folkeoplysningsudvalget behandler vigtige og principielle sager inden for disse områder.

·       Seniorrådet rådgiver generelt om spørgsmål af særlig interesse for ældre, ligesom bruger/pårørenderådene på vore plejecentre er gode samarbejdspartnere.

·       Handicaprådet rådgiver over service over for handicappede, herunder om kommunale anlægs tilgængelighed for handicappede.

 

Vi skal til stadighed overveje, hvordan borgerne og folkelige bevægelser bedst muligt inddrages i beslutningerne. Intet organ er sikret permanent status, og ingen områder er på forhånd udelukkede.

 

Samarbejde med andre kommuner

 Strukturreformen, der trådte i kraft ved indgangen til 2007, betød overførsel til kommunerne af en række opgaver, som hidtil var blevet løst af amterne. Dette har øget behovet for tværkommunale samarbejder. Brøndby har suppleret sit mangeårige tværkommunale samarbejde om f.eks. affaldshåndtering, svømmebad, brandslukning og taxiregulering med samarbejder om sprogundervisning af indvandrere, indkøb, tandretning, genoptræning og institutioner for fysisk og psykisk handicappede. Senest er vi indgået i et fælles vandselskab med 8 andre kommuner for at sikre den fremtidige vandforsyning, god vandkvalitet og effektiv drift. Vi er positivt indstillet over for at indgå i yderligere samarbejder, når analyser viser, at dette er hensigtsmæssigt – dvs. giver besparelser og/eller bedre kvalitet. 

 

Vækst i erhvervslivet

 

Brøndby Kommune har mange solide virksomheder – til gavn for beskæftigelsen og kommunekassen. Det har vi bl.a. på grund af vor gode beliggenhed, vor lave grundskyldspromille og hurtige sagsbehandling m.h.t. lokalplaner, byggetilladelser m.v.

Som yderligere ”salgsargument” i den kommunale konkurrence om at tiltrække nye højteknologiske virksomheder tjener, at Brøndby er en velordnet kommune med gode tilbud til de af virksomhedernes medarbejdere, der vælger at bo i kommunen.

 

Anstrengelserne har båret frugt: Der er langt flere arbejdspladser end erhvervsaktive i Brøndby.

 

For yderligere at kvalificere betjeningen af erhvervsvirksomhederne vil vi gennemføre en tilfredshedsundersøgelse, hvor vi anmode virksomhederne om konstruktiv kritik.

 

Med virkning fra 2013 har vi nedsat dækningsafgiften (skat) på erhvervsejendomme fra 10,0 til 9,9 promille for yderligere at understrege vores erhvervsvenlige profil. Hermed ligger vi en anelse under den gængse afgift i hovedstadsområdets kommuner. Vi vil bestræbe os på til stadighed at være konkurrencedygtige, også på dette område.

 

Virksomhedernes indtjening – og dermed deres skattebetaling - svinger naturligvis i takt med konjunkturerne. Set over en årrække er der ingen tvivl om, at vi har gavn af vore erhvervsområder, og at det er klogt at yde virksomhederne en kompetent og hurtig service.

 

Om arealer til erhverv: Se venligst afsnittet ”Byplanlægning for miljø og beskæftigelse”.

 

Brøndby har relativt mange borgere med en kort uddannelse. Denne gruppe er særlig hårdt ramt af den aktuelle beskæftigelseskrise. Vi har derfor styrket vores beskæftigelsesindsats.

 

Hovedvægten ligger på at få de ledige i arbejde eller aktivering på private virksomheder. Men der er også fortsat et vist behov for tilbud i kommunale aktiviteter. Herunder skal vi være opmærksomme på mulighederne for at bruge rotationsordningen i forbindelse med videreuddannelse af medarbejdere. Meningsløs aktivering skal undgås, og unge ledige skal så vidt muligt motiveres til at uddanne sig.

 

Endelig skal nævnes Sprog- og Kompetencecentret for voksne indvandrere. Centret medvirker i høj grad til at give indvandrere en god start på tilværelsen i Danmark, herunder styrke deres erhvervskompetence til fordel for hele samfundet. For at opnå fornuftige holdstørrelser på de forskellige trin og for at sikre et højt fagligt niveau samarbejder en række kommuner om driften af centret. Brøndby er administrationskommune, selv om centrets hovedafdeling i dag ligger i Glostrup.

 

Ved indkøb skal vi bedst muligt sikre os, at leverandørerne overholder ILO- konventionen om, at eventuel udenlandsk arbejdskraft har løn- og ansættelsesvilkår efter dansk standard. Det vil være til gavn for beskæftigelsen hos Brøndbys borgere.

 

Boliger

 

Det skal i størst mulig udstrækning være den enkelte borgers valg, om han/hun vil bo i ejerbolig, andelsbolig eller lejebolig, i etagebyggeri eller i lavt byggeri.

 

Over 60% af boligerne i Brøndby er almene (leje)boliger. Det er derfor rimeligt, at de resterende få og små arealer til boligbyggeri primært reserveres til ejerboliger. Dog vil vi principielt være positive over for alment byggeri, når det drejer sig om særlige boligformer som f.eks. ældreboliger, seniorbofællesskaber og kollegium.

 

Mange af vore almene boliger har nået ”reparationsalderen”. Der er allerede gennemført mange renoveringsprojekter, og kommunen er i enkelte tilfælde gået ind med et økonomisk bidrag for at begrænse huslejestigningerne. Der vil også fremover være et behov for både klassiske renoveringsprojekter og energispareprojekter. Vi vil fortsat samarbejde med boligselskaberne om sådanne projekter.

 

En betydelig del af de almene boliger er opført i en tid, hvor standarden var relativt små rum. Det må forudses, at de mindste boliger på sigt vil blive fravalgt af yngre familier med børn. Vi skal derfor i forbindelse med renoveringsprojekter være opmærksomme på såvel mulighederne for at sammenlægge boliger som for at skabe boliger, der opfylder unges eller ældres behov.

 

De fleste boligselskaber har frivilligt overladt anvisningen af deres boliger til kommunen. Herved er der skabt gode muligheder for at tage hensyn til såvel de enkelte borgeres behov som til helheden, dvs. en hensigtsmæssig befolkningssammensætning. Resultaterne er begyndt at vise sig. Vi vil fortsætte det lange, seje træk.

 

Fysisk og /eller psykisk handicappede borgere har særlige behov. Nogle har behov for en plejehjemsplads. For andre er bofællesskaber med en vis støtte fra omsorgspersonale den rigtige løsning. Sådanne fællesskaber er allerede etableret som en naturlig del af vore boligområder. Vi vil bedst muligt dække et eventuelt stigende behov.

 

Byplanlægning for miljø og beskæftigelse

 

Vor byplanlægning sikrer en byudvikling, som giver sunde og venlige boligområder, centralt beliggende serviceområder, miljømæssigt forsvarlige erhvervsområder og store sammenhængende naturområder.

 

I Brøndbyøster har ombygningen og udvidelsen af centret ved Nygårds Plads forbedret indkøbsmulighederne. Investor har ytret interesse for en yderligere udvidelse. Det er vi positive overfor, men naturligvis skal vi gennem en lokalplanproces, før vi kan tage endelig stilling.

 

Vi har positive forhandlinger med en investor, som vil forbedre indkøbsmulighederne i Brøndbyvester.   

 

Brøndby Strand Centrum er velforsynet med dagligvarebutikker, men en undersøgelse har vist, at borgerne savner flere specialbutikker i centret. Vi tror, at ønskerne vil kunne imødekommes i forbindelse med, at det ubebyggede areal ved Brøndby Strand Centrum bebygges. Vi forestiller os boliger, servicevirksomheder og butikker. Også her er realiseringen afhængig af, hvornår der igen for alvor ”kommer gang i hjulene”.

 

Vi er langt fremme med en plan for omdannelse af Kirkebjerg Erhvervskvarter i Brøndbyvester. Planen er, at området glidende omdannes fra transporterhverv og fremstillingsvirksomhed til mere kontorpræget erhverv samt service - herunder butikker, restaurant, café m.v. – samt boliger. Vi får altså et mere attraktivt og levende område, og antallet af arbejdspladser vil blive øget. Der har meldt sig investorer, og lokalplanarbejdet er godt i gang. Vi er altså i en fin udgangsposition, når væksten starter igen.

 

Tilsvarende planlægning af Vibeholm Erhvervskvarter og Priorparken – dog uden boliger – er også langt fremme. Vi forventer markant flere arbejdspladser i løbet af en kortere årrække.

 

Det er en forudsætning for, at omdannelsen kan gennemføres fuldt ud, at de ansatte og leverandører kan komme til og fra området, uden at trafikken bryder sammen. Derfor skal vi have en S-togsstation ved Tavleholmsvej. DSB er positivt interesseret. Glostrup Kommune støtter også varmt ideen. Nu mangler vi ”blot” at overbevise regeringen.  

 

Ragnesminde Erhvervskvarter i Brøndbyvester vil vi bevare stort set uændret. Vi har jo også brug for traditionelle industri- og transportarbejdspladser. Kontor- og servicevirksomhed i begrænset omfang skal dog også være en mulighed.

 

 De mange byplanændringer skal naturligvis planlægges under iagttagelse af de lovfastsatte borgerhøringer og i samarbejde med de berørte virksomheder.

 

Grøn Brøndby: Der er udarbejdet en helhedsplan for udformningen og benyttelsen af Brøndbys andel af Den Grønne Kile. Planen siger, at Kilen skal være et attraktivt naturområde med skov og slette. Men området skal også rumme mange aktivitetstilbud. Nogle (f.eks. golfbane, fodboldbaner og nyttehaver) er allerede etableret. Andre kommer utvivlsomt til hen ad vejen. Der vil ikke kunne opføres flere bygninger i Kilen, da den er en del af en af ”de grønne fingre” i hovedstadsplanlægningen.

 

Den nye del af Brøndbyskoven er efterhånden vokset fint op. Vi har altså en stor og dejlig skov med mange aktivitetsmuligheder – f.eks. spejderhytter og naturskole.

 

Anlæggelsen af den nye jernbane fra København til Ringsted giver os store udfordringer, både i Den Grønne Kile og Brøndbyskoven. Vi har kæmpet hårdt for at få bygherren til at begrænse skaderne. Samtidig forsøger vi at udnytte mulighederne i de store jordflytninger, som projektet medfører. 

 

Brøndby er medejer af Køge Bugt Strandpark. Efterhånden er alderen begyndt at ”trykke” diverse huse og installationer, og bevoksningen skal nogle steder holdes i ave for at bevare det åbne landskab. Det er derfor nødvendigt med et lidt større driftsbidrag i de kommende år.

 

Vestvolden er både et interessant historisk minde og et dejligt naturområde. Vi vil gerne have flere af fæstningsværkerne renoveret, så de fremtræder med deres oprindelige udseende. En vis fremgang er der da også sket, men det er dyrt. Det er lykkedes at skabe finansiering af en bro over Vestbanen til at forbinde volden nord og syd for banen. Langt de fleste midler kommer udefra, men kommunen har naturligvis også måttet bidrage. Broen vil sammen med nyasfalteringen af Voldgaden gøre Vestvolden til en endnu mere attraktiv pendlerrute for cyklister og dermed bidrage til at få trafik flyttet fra bil til cykel.

 

I Brøndby Strand skal det lille skovområde med vandhullet ved Kettehøjvej bevares som et naturområde.

 

Miljøet skal skånes

 

Målsætningerne for Miljøsektionens arbejde er klare:

1) Udledning af miljøskadelige stoffer skal hindres. Konstateres der forureninger, gribes der ind for at forhindre forgiftninger og forurening af vandmiljøet.

2) Genbrug af affald skal styrkes, så mængden af uudnyttet affald reduceres.

3) Spildevands- og regnvandsnettet – dvs. rør, overløbsbassiner, olieudskillere m.v. - skal holdes i en sådan stand, at grundvand, vandløb, søer og badevand sikres mod forurening.

 

Disse mål arbejder vi på at realisere med en blanding af planlægning, regelfastsættelse, oplysning, kontrol og betydelige investeringer i renovering og udbygning af spildevandsnettet. Spildevandsbehandlingen er som følge af lovkrav flyttet over i et aktieselskab, men kommunens repræsentanter i selskabsbestyrelsen forfølger de mål, som er nævnt for spildevandets vedkommende.

 

Vore repræsentanter i Spildevandscenter Avedøre støtter naturligvis, at centrets rensningskapacitet til stadighed forbedres.

 

Brøndby Kommune er ophørt med at anvende ukrudtsbekæmpelsesmidler. Der er tale om en frivillig aftale mellem kommunerne og Miljøministeriet. Vi skal overholde aftalen til punkt og prikke, selv om det uundgåeligt har konsekvenser i form af øgede omkostninger i Teknisk Forvaltning og alligevel mere ukrudt i græsarealer og beplantninger.

 

Brøndby bør selvfølgelig yde sit bidrag til at modvirke uheldige klimaforandringer som følge af udledning af CO2 og andre drivhusgasser. Derfor har kommunen udarbejdet en klimastrategi.

 

En væsentlig del af klimastrategien er energibesparelser – både på varme og elektricitet - i den kommunale virksomhed samt inspiration til private og virksomheder til det samme. Det skal tilføjes, at Brøndbys varmeplanlægning i mange år har været præget af ønsket om en miljørigtig udnyttelse af overskudsvarme fra elproduktionen. Varmepumper og solcelleanlæg har på det seneste fået en rolle i kommunens nybyggeri, og vi forudser, at denne rolle vil vokse i de kommende år.

 

Brøndbys klimaindsats er vigtig som et lille bidrag til den globale klimaindsats, men den fjerner ikke nødvendigheden af, at vi garderer os mod følgerne af fremtidige skybrud. Det vil være økonomisk uoverkommeligt at klare det alene ved udbygning af spildevandsnettet. Derfor vil vi i stigende grad fremme LAR-projekter (Lokal Afledning af Regnvand), hvor regnvand afledes via faskiner, lokale kanalanlæg, midlertidige søer m.v. Vand respekterer ikke kommunegrænser, og kommuner, der som Brøndby ligger nedstrøms, er derfor i særlig grad i risikozonen. Derfor skal vi arbejde for et tværkommunalt samarbejde, der bedst muligt sikrer en effektiv håndtering af overskydende regnvand.

 

Som nævnt er Brøndby indgået i et stort tværkommunalt vandselskab, navngivet HOFOR. Dette selskabs miljøpolitik på vandområdet er en fortsættelse af vores hidtidige politik: Minimere vandspild fra ledningsnettet, gennemføre vandsparekampagner, sikre vandboringerne mod forurening og fjerne nikkel fra drikkevandet. Selskabet er også gået ind i overvejelser sammen med en af vore boligafdelingerne om anvendelse af overskydende regnvand til toiletskyl. Vi vil selvfølgelig bakke op om et sådant projekt, hvis det viser sig økonomisk realistisk. 

 

Vi ser daginstitutionernes ”grønne pædagogik” og skolernes miljøundervisning som et led i vor miljøpolitik.

 

 

Sikkerhed og arbejdsmiljø

 

Vi lægger den største vægt på sikkerheden på de kommunale arbejdspladser. Eksempler: Alle kommunale arbejdsmiljøer er asbestfri. Brøndby Kommune er foregangskommune med hensyn til brug af vandbaserede malinger. Hjemmehjælperne uddannes i, hvordan løfteskader undgås. Computerbrugere informeres om, hvordan museskader undgås. Rådhusets lokalekapacitet er udvidet som konsekvens af den kendsgerning, at en kontorarbejdsplads pga. IT-udstyret i dag fylder mere end tidligere. Vi bruger mange penge på at fjerne trækgener. Og vi har sikret os, at der ikke er farlige koncentrationer af PCB i indemiljøerne.

 

Det er ikke nok, at det fysiske arbejdsmiljø er i orden. Derfor bruger vi tilfredshedsundersøgelser og samarbejdssystemet til at skabe et arbejdsmiljø, som bedst muligt fremmer trivsel og produktivitet.

 

 

Trafik og veje

 

I kommunens trafikhandlingsplan er hovedvægten lagt på en sikker og tryg afvikling af trafikken. Men nedbringelse af luftforurening og støj indgår også i planen. Midlerne til at nå disse mål er f.eks. anlæg af fortove og cykelstier, bedre afstribninger, anlæg af midterheller og bump, etablering af rundkørsler, vejlukninger, bedre belysning på kritiske steder samt kampagner for at få alle til at opføre sig fornuftigt i trafikken.

 

Brøndbys beliggenhed mellem Skandinavien og det europæiske kontinent betyder, at vor kommune gennemskæres af jernbanelinier og motorveje. Støjbelastningen herfra er et væsentligt problem, som vi må kræve, at også regeringen gør en indsats for at reducere.

 

Som nævnt under afsnittet om byplanlægning vil vi arbejde hårdt for etablering af en S-togsstation ved Tavleholmsvej.

 

Brøndby og 9 andre kommuner samt staten og regionen har indgået aftale om etablering af en letbane fra Danmarks Tekniske Universitet i nord til Ishøj Station i syd. Størstedelen af ruten ligger i Ring 3. I Brøndby vil der blive stoppested ved Park Allé og Vallensbækvej. Vi forhandler i skrivende stund om at erstatte en tidligere aftalt pendullinje mellem Glostrup Station ad Ringvejen og Park Allé til Østbrovej med en forbedring af Linje 500S.

 

Det glæder os, at der nu igen er en kiosk på Brøndbyøster Station. Men vi vil presse på over for DSB for en bedre vedligeholdelsesstandard. De kommunale arealer omkring stationen trænger også til et løft. Den opgave skal have høj prioritet, og de første resultater vil vise sig i 2013.

 

Busbetjeningen er efter amternes nedlæggelse primært et kommunalt anliggende. (Regionerne tager sig af S-linjerne..) Vi har hævet busbudgettet flere gange, men har alligevel pga. store prisstigninger været nødt til at reducere betjeningen af enkelte områder. Vi arbejder på at vende udviklingen.

 

Vi deltager sammen med andre kommuner, staten og regionen i udbygning af cykelstinettet, herunder med cykelsuperstier. Det skal være et højt prioriteret område.

 

Sund i Brøndby

 

Sundhed er mere end fravær af sygdom. En sund livsstil er afgørende for borgernes sundhed, og vi vil være udfarende for, at borgerne får mulighed for frit at vælge en sund livsstil.

 

 Efter nedlæggelsen af amterne er kommunernes ansvar for borgernes sundhed vokset markant. Brøndby Kommune har derfor udarbejdet en sundhedspolitisk handleplan.

 

Handleplanen omfatter naturligvis stadig vore ”gamle” ansvarsområder som f.eks. sundhedsplejerskeordning, tjek af skoleelevers helbred, tandpleje for børn og visse ældre, sygepleje for såvel ældrecentrenes beboere som hjemmeboende samt de fleste genoptræningsopgaver.

 

En vigtig og ressourcekrævende ny opgave er overtagelse af en lang række genoptræningsopgaver, som hidtil er blevet varetaget af hospitalerne. For at kunne tilbyde den fagligt bedst mulige genoptræning har Brøndby indgået et samarbejde med Glostrup og Albertslund, hvor de 3 kommuner deler specialerne imellem sig, således at borgeren altid bliver hjulpet af en terapeut med den nødvendige specialistviden om netop hans/hendes diagnose.

 

I Brøndby er hovedparten af genoptræningen nu samlet i ét center. Det giver den fagligt bedste og økonomisk mest effektive drift. Samtidig er der skabt et dejligt miljø for både medarbejdere og brugere. Vi forudser, at genoptræningsopgaven vil vokse fremover. Der er plads i centret til et øget aktivitetsniveau, og de nødvendige terapeutressourcer skal simpelthen findes.

 

Den såkaldte ”vederlagsfri fysioterapi” (kommunalt finansieret fysioterapi for borgere, som er visiteret hertil af en læge) er hidtil udført udelukkende i privat regi. Vi vil udarbejde et kommunalt alternativ i træningscentret. Det vil give mulighed for god koordination med eventuel genoptræningsydelse, som borgeren modtager. Samtidig vil det være lidt billigere for kommunen. Det vil være op til den enkelte borger, om han/hun ønsker at modtage fysioterapien i kommunalt eller privat regi.

 

Den særlige indsats – såkaldte forløbsprogrammer - for borgere med KOL og Diabetes, som vi har tilbudt i de senere år, har givet en bedre tilværelse for disse borgere samt færre hospitalsindlæggelser. Der er nu i et samarbejde mellem regionen, praksissektoren og kommunerne udarbejdet forløbsprogrammer for en række andre diagnoser. Brøndby går helhjertet ind i alle programmer.

 

Til hvert af vore 3 plejehjem er der knyttet en offentligt tilgængelig sygeplejeklinik, der løser en række lette sygeplejeopgaver og rådgiver om sundhedsspørgsmål.

 

De ældre medborgere

 

Antallet af ældre medborgere i Brøndby er støt stigende, og heldigvis er der mange, der opnår en meget høj alder. Derfor er plejehjemskapaciteten øget ad flere gange. Vi tror ikke, at det bliver nødvendigt at bygge flere plejehjemsafsnit i den kommende valgperiode, men det vil være nødvendigt at omdanne et antal ældreboliger til plejehjemspladser. Derfor vil der være brug for nye ældreboliger. Sidste år blev Seniorbofællesskabet Æbleblomsten etableret i Brøndby Strand i samarbejde med Lejerbo, og vi har nu i samarbejde med Brøndby Boligselskab planlagt et ældreboligbyggeri i Brøndbyøster. Og som nævnt i afsnittet ”Boliger” etableres der ældreegnede boliger i forbindelse med nogle af boligrenoveringsprojekterne..

 

Som et supplement til vore 3 plejehjem – eller ældrecentre, som de foretrækker at kalde sig – har vi et daghjem for borgere, som har brug for omsorg og lettere pleje i dagtimerne.

 

En god hjemmepleje og hjemmehjælp til borgere, der ikke kan klare sig selv, har høj prioritet. Det vil selvfølgelig være bedst for både kommunens økonomi og for den enkelte borger, hvis han/hun kan klare dagligdagen uden hjælp eller med et minimum af hjælp. Derfor tilbyder vi – når det har mening – såkaldt ”hverdagstræning”, som i større eller mindre omfang giver borgeren tabte færdigheder tilbage. Det har vist sig at være et succesfuldt initiativ. Næste trin må være at inspirere til jævnlig hjemmetræning, f.eks. ved videoforbindelse mellem borgeren og en terapeut, som kan opmuntre og give gode råd. 

 

Vi er meget opmærksomme på de teknologiske landvindinger inden for omsorg – f.eks. robotstøvsugere, toiletbideter og forskellige telemedicinske løsninger, og vi ser betydelige muligheder for både at rationalisere og give en bedre omsorg. Men vi vil ikke i vores iver efter at rationalisere gennemtvinge løsninger, som den enkelte borger er utryg ved.

 

Både for plejehjemsområdet og for hjemmeplejeområdet gælder, at vi ikke vil udlicitere. Personlig pleje af svage borgere skal ikke gøres til genstand for forretning med den deraf følgende fristelse til at prioritere det økonomiske udbytte over kvaliteten i arbejdets udførelse.

 

Kommunen har en café for hjemmeboende pensionister centralt beliggende i hver bydel. Her kan pensionister mødes til et måltid mad og socialt samvær. Caféerne er meget populære og har et højt besøgstal. For svagere borgere er der mulighed for at få bragt mad til hjemmet.

 

De svageste pensionister skal fortsat have et særligt tilbud om en ferietur til et handicapegnet sted.

 

De to væresteder for pensionister skal opretholdes.

 

Det er i budgetforhandlingerne for 2013 lykkedes at skabe politisk flertal for genoptagelse af de populære skovture for pensionister. Det er vores mål, at skovturene skal fortsætte i årene fremover.

 

Det gode samarbejde mellem kommunen og pensionistforeningerne er meget betydningsfuldt. Derfor skal kommunen fortsat støtte foreningerne økonomisk. Tilskud til Seniorrådets arbejde skal også fortsætte, da rådet er en god samarbejdspartner.

 

Vi har en fin frivillighedskultur i Brøndby, også på ældreområdet.  Den vil vi meget gerne styrke. Hvis det skal lykkes, er det vigtigt, at vi ikke søger at udnytte de frivillige til basale omsorgsydelser. Disse skal fortsat ydes af uddannede medarbejdere. De frivilliges indsats skal være ”cremen” oven på en forsvarlig omsorg.

 

Socialpsykiatrisk team

 

Brøndby har et velfungerende socialpsykiatrisk team. Værestedet på Nørregård for sindslidende er et af tilbudene, og vi har et bofællesskabet for sindslidende i Albjergparken. Der arrangeres daglig kørsel for hjemmeboende til værestedet. Værestedet ”17” i Brøndby Strand er et aktivitetssted for borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Det er meget populært og velbesøgt i weekender og de tidlige aftentimer.

 

Beskyttet beskæftigelse

 

Jac Vestegnen (Job- og Aktivitetscenter Vestegnen) tilbyder beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud til førtidspensionister. Der tilbydes lønnet arbejde i trygge rammer med mulighed for den enkelte for at få en aktiv tilværelse, møde andre mennesker og udføre meningsfuldt arbejde, altså forøge livskvaliteten.

 

Børns pleje og trivsel

 

Der er jævnligt behov for tilpasninger i kapaciteten af pasningen af de små børn. Vort mål er at have både en god kapacitetsudnyttelse og mulighed for at imødekomme familiernes behov for pasningstilbud til deres børn inden for den bydel, hvor de bor, hvad enten det drejer sig om daginstitutioner eller dagpleje. Vi har dagplejehuse – hvor dagplejemødre og deres dagplejebørn kan mødes til leg og samvær - i alle tre bydele.

 

I dag er de allerfleste daginstitutioner såkaldte integrerede institutioner, dvs. institutioner for børn fra ½ år og indtil SFO/børne­haveklas­se­alderen. Vi finder, at det er et pædagogisk godt tilbud, og det giver også i mange tilfælde mulighed for, at søskende kan være i samme institution, hvilket er indlysende praktisk for forældrene.

 

Arbejdsmetoderne skal til stadighed tilpasses den pædagogiske udvikling. Hver enkelt institution skal udarbejde en handleplan for sin virksomhed.

 

Integrationen af tosprogede børn bør starte så hurtigt som muligt, og daginstitutionerne er et godt middel. Derfor tilskynder vi familier af udenlandsk herkomst til at sætte deres børn i daginstitution. Det giver det bedste udbytte af vores sprogstimuleringstilbud. Vi vil fortsat give det høj prioritet, at de tosprogede børn lærer dansk og dansk kultur så tidligt som muligt.

 

Vi vil ikke udlicitere daginstitutionstilbud! Pasning af børn skal ikke gøres til genstand for forretning med den deraf følgende fristelse til at prioritere det økonomiske udbytte over kvaliteten i arbejdets udførelse.

 

Hvis et barns trivsel og personlige udvikling er truet pga. forhold i hjemmet, skal kommunen gå ind med den nødvendige støtte for at få rettet op på situationen. Anbringelser af børn i fremmed pleje skal – af menneskelige og økonomiske grunde – søges undgået gennem en tidlig indsats, og vi skal hele tiden overveje, om vore arbejdsmetoder kan forbedres. Men virker støtten ikke tilstrækkeligt, skal der gribes resolut til anbringelse. Barnets tarv skal have højeste prioritet.

 

Folkeskolen

 

  • Det skal være sjovt at være barn.
  • Børnenes sundhed skal understøttes og fremmes.
  • Barnet skal have pasnings- og aktivitetstilbud uden for skoletiden
  • Barnet skal forberedes til voksentilværelsen – både arbejde og fritid.

 

Dette er de overordnede målsætninger for Brøndbys skolevæsen. Den pædagogiske linie kan kort karakteriseres ved tre nøgleudtryk: ”faglig kompetence”, ”personligt selvværd” og ”ansvarlighed”.

 

Skolestrukturreformen i 2010 gav mulighed for at overføre ressourcer fra administration og bygninger til den direkte undervisning. Bl.a. har det været muligt at give ekstra støtte til elever, der har problemer med læsning. Det har været en succes, både hvad angår eksamensresultater og hvad angår elevernes trivsel.

 

I den forløbne valgperiode er der investeret betydelige midler i renovering af bygninger og lokaler. Særligt kan nævnes den nye SFO-bygning på Brøndbyvester Skole. Men behovet er ikke dækket, og derfor skal renoveringer fortsat være et højt prioriteret område.

 

Vi skal styrke arbejdsdisciplinen og arbejdsglæden, bl.a. ved at:

·       bekæmpe mobning og skabe arbejdsro. Dette har høj prioritet, og skolerne lægger mange kræfter på dette område.

·       prioritere indsatsen mod pjæk.

·       følge den pædagogiske udvikling og selv bidrage til udvikling af nye spændende arbejdsformer, som kan engagere eleverne.

·       Interaktive tavler er et stort pædagogisk fremskridt. Derfor har vi anskaffet sådanne tavler til alle klasser. Og lærerne er uddannet til at anvende dem i undervisningen. Metoderne skal videreudvikles.

·       Videreføre demokratidagen, hvor alle 8.klasser udveksler ideer med kommunens politikere og præsenterer deres holdninger og syn på demokrati. De unge skal tages alvorligt, og tilbagemeldingen fra politikerne skal inspirere de unge til at deltage aktivt i debatten om at udvikle vor kommune.

 

Elevernes sundhed er vigtig i sig selv, men også af stor betydning for koncentrations- og indlæringsevne. Derfor tilskynder skolerne til – og underviser i rigtige kost- og motionsvaner.

 

Børn med særlige vanskeligheder skal naturligvis fortsat have ekstra støtte. Det kan f.eks. være i form af specialundervisning, en støttelærer eller en støttepædagog. Den ekstra støtte skal så vidt muligt gives, mens eleven er i sin normalklasse. Målet er, at de allerfleste børn inkluderes i fællesskaber, hvor forskellighed opfattes som helt naturlig. Nogle børn med meget vidtgående handicap hjælpes dog bedst på en specialskole.

 

På alle områder er et tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde mellem skolen og forældrene/familien af den allerstørste betydning. Derfor er der afsat ressourcer på alle skoler til skole-hjem samarbejdet. Tilsvarende er det vigtigt, at eleverne inddrages som samarbejdsparter, både i det daglige og som deltagere i skolebestyrelsernes arbejde.

 

Samlingen af 10.klasse-eleverne på én selvstændig skole er en stor succes. Skolens gode ry dokumenteres bl.a. ved, at skolen søges af mange udenbys elever. Det pæne elevtal giver skolen mulighed for at tilbyde en række spændende faglinier.  

 

Regeringen og Kommunernes Landsforening har bragt folkeskolen op som et fokuspunkt i den offentlige debat. Målene er klare: 1) Bedre faglighed med stor vægt på dansk og matematik, 2) Fleksible rammer for den enkelte skole, uden centralt fastsatte arbejdstidsregler, 3) Længere skoledage med afveksling mellem undervisning og leg, 4) Lærere og elever skal have mere tid sammen, 5) Eleverne skal forberedes bedre til ungdomsuddannelserne efter folkeskolen. Det er uundgåeligt, at en debat, som udfordrer både pædagogiske rutiner og traditionelle faglige rettigheder, vil give gnister mellem parterne. Vi finder debatten tiltrængt, og vi tror, at slutresultatet bliver en endnu bedre folkeskole til glæde for både elever, forældre og medarbejdere.

 

Idræt og motion

 

Alle skal have mulighed for at dække deres behov for fysisk aktivitet. Investering i idrætten er på længere sigt en besparelse på de sociale og sundhedsmæssige budgetter. Derfor søger vi at finde arealer og lokaler til de forskellige idrætsgrene, når behovet opstår. Det kammeratlige samvær har meget stor betydning i en klub. Derfor lægger vi vægt på gode fysiske rammer for klublivet. I den snart forløbne valgperiode er der skabt nye klublokaler for Brøndby Håndboldklub, Brøndby Strand Håndboldklub og Brøndby Badminton Klub, og andre klubber har fået forbedret bestående lokaler. Vor største idrætsklub, Brøndby Idrætsforening (BIF), har ”åndenød” i sine nuværende klublokaler. Det problem skal vi søge at løse i den kommende valgperiode.

 

Vi har i den forløbne valgperiode investeret i både nye græsbaner til BIF og i kunstgræsbaner til BIF (2 stk.) og Brøndby Strand Fodboldklub (1 stk.).

 

Den største idrætsinvestering i perioden har dog været Stadionhal 1 – populært kaldt Den Røde Hal. Hallen bruges primært til håndbold og Volleyball. Desuden anvendes den meget til ældreidræt i regi af Idræt, Motion og Samvær samt af Brøndby Gymnasium og Brøndby Idrætsefterskole. Investeringen udnyttes således intensivt.

 

Driftstilskuddet til arbejdet med de unge medlemmer er forøget i den forløbne valgperiode. Vi vil prøve at finde midler til en yderligere forøgelse.

 

Vestbad – som Brøndby Kommune og Rødovre Kommune ejer i fællesskab – blev udvidet og moderniseret for få år siden. Men nu er badet ved at blive indhentet af nye miljøkrav, så der forestår en meget betydelig renovering. Det skal vi skaffe pengene til. Alternativet - lukning af badet – er uacceptabelt. Et dagligt besøgstal i omegnen af 1.000 dokumenterer berettigelsen af badet.

 

Vestbad bruges både til konkurrenceidræt og til motion uden konkurrenceelement. Vi har også rene motionsaktiviteter, f.eks. kløverstierne i Brøndbyøster. Et kløverstiprojekt i Brøndby Strand er under forberedelse, og selvfølgelig skal vi også have et lignende projekt i Brøndbyvester.

 

En anden kombineret idræts- og motionsaktivitet er rideklubben for enden af Lagesminde Allé i Brøndby Strand. Klubben har stalde, som rammes af nye lovkrav. Vi planlægger en ny placering ved Bækkelund lige syd for Køge Bugt Motorvejen. Det fraflyttede areal kan blive et attraktivt rækkehuskvarter.

 

Brøndby Idrætsefterskole er en selvejende institution, og efterskolevirksomhed er ikke et kommunalt anliggende. Men vi er glade for at have skolen i vor kommune, og vi bakker op ved at leje idrætsfaciliteter til den. Nogle af vore idrætsfaciliteter er ikke fuldt belagt i formiddagstimerne og de tidlige eftermiddagstimer, så et samarbejde er til fælles gavn.

 

Den nuværende ordning med bistand til klubberne til visse kontormæssige opgaver skal bevares, lige som der fortsat skal ydes driftstilskud til alle klubber efter ensartede regler.

 

Kulturelle aktiviteter

 

Der er mange foreninger, der er aktive på det kulturelle område – med musik, sang, kunstudstillinger m.m. Der skal fortsat være penge til at støtte disse foreninger efter princippet ”hjælp til selvhjælp”. Herved inddrages så mange borgere som muligt. Dette kan styrke sammenhængskraften i kommunen. Støtten er forøget i den forløbne valgperiode, og vi vil prøve at finde midler til en yderligere forøgelse.

 

Fra 2013 er Kulturudvalgets arrangementskonto øget, så borgerne kan tilbydes flere kulturelle arrangementer.

 

Kulturhuset Brønden, der blev åbnet i Brøndby Strand i 2009, rummer bibliotek foruden de traditionelle kulturhusfaciliteter. Dette har vist sig at være en rigtig god ide.  Huset summer af liv både dag og aften.

 

Bibliotekerne er en meget vigtig kulturformidler. Der foregår udlån af bøger, CD´er, CD-rom´er, videoer og DVD´er, og der er computere med internetadgang for bibliotekernes brugere. Der er udstillinger, foredrag og børneteater. Brøndby Lokalarkiv indgår nu i Forstadsmuseet, som er et samarbejde mellem Brøndby og Hvidovre. Museet arbejder på at opnå statsanerkendelse med de udviklingsmuligheder, dette vil medføre.

 

En borgerundersøgelse viste, at et stort flertal af borgere foretrækker et bibliotek i hver bydel frem for, at Brøndbyøster Bibliotek og Brøndbyvester Bibliotek sammenlægges til et nyt stort bibliotek på grænsen mellem de to bydele. Derfor har Brøndbyvester Bibliotek fået en ”ansigtsløftning”, og biblioteket på Brøndbyøster Boulevard er flyttet til nye lokaler, der er bygget sammen med Kulturhuset Kilden. Vi har hermed skabt endnu et kulturhus med bibliotek, og vi har opnået en fin ressourceudnyttelse. Det nye Kulturhuset Kilden bliver givetvis en endnu større succes end hidtil.

 

De to kulturhuse udgør et samlet og koordineret tilbud til de kulturelle foreninger og anden foreningsvirksomhed i hele kommunen, og de kommunalt finansierede arrangementer skal fordeles mellem husene.

 

Den kommunale musikskole skal fortsat lægge vægt på såvel livsglæden som på den ”professionelle” indlæring. Skolen har fået støtte fra Kulturministeriet til en talentlinie. Det ser vi som et ”skulderklap” til skolen. Ungdomsskolens og Musikskolens årlige musical er en kær tradition, som skal opretholdes. Skolens samarbejde med kommunens venskabsbyer har fået tilført flere midler.

 

Andre fritidstilbud

 

Vi er glade for, at oplysningsforbundene stadig trives og er i stand til at give et bredt tilbud, der spænder fra de rent kulturelle og hobbybetonede aktiviteter over debatskabende foredrag til mere traditionelle undervisningstilbud.

 

Aftenskolerne skal fortsat yde rabatter til pensionister og efterlønsmodtagere.

 

Det er af uhyre stor betydning, at børn og unge mennesker gives mange fritidstilbud – også ud over de ovenfor nævnte idrætsaktiviteter. Heldigvis er der mange børn og unge, der benytter flere slags tilbud. Dybest set er det hele jo kultur.

 

Tidernes omskiftelighed viser sig måske allerkraftigst på fritidsområdet. Indholdet i tilbuddene må løbende fornyes for at fastholde interessen. Et markant eksempel herpå er samlingen af ungdomsklubberne til én central klub – First Floor i Brøndby Hallen - suppleret med lokale tilbud i Brøndby Strand (Studiet) og Brøndbyøster (Lounge). Ændringen er blevet en bragende succes, hvilket betyder, at den tiltrækker langt flere unge, end de lokale klubber tidligere gjorde tilsammen. Lounge fik nye store og velindrettede lokaler på Nørregård forrige år.  

 

De frivillige børneorganisationer gør et meget værdifuldt arbejde, som fortsat må støttes med lokaler og driftstilskud.

 

Dyregården Søholt tiltrækker et stort antal medlemmer og bliver desuden flittigt besøgt af grupper fra daginstitutioner.

 

Ferieaktiviteterne for skolebørn (Sommersjov) er en meget stor succes, som vi vil fastholde og gerne udbygge. Frikort til Vestbad til skoleelever i skoleferierne skal ligeledes opretholdes.

 

Socialsektoren, skolesektoren, fritidssektoren og politiet har gennem mange år samarbejdet om forebyggelse af kriminalitet. Rygraden i det kriminalitetsforebyggende arbejde er de generelle positive påvirkninger af børn og unge i daginstitutioner, skoler, SFO´er, ungdomsklubber og frivillige organisationer. Men nogle børn og unge har brug for en særlig indsats i form af opsøgende arbejde og specielt tilpassede tilbud. Kommunen er parat med en sådan indsats og har endda øget den de seneste år. Den skal være indrettet på en sådan måde, at andre unge ikke føler, at der gives belønning for kriminel adfærd.

 

 

Samarbejde med menighedsrådene

 

Den danske folkekirke har sin egen økonomi i kraft af kirkeskatten og har sit eget demokratiske ledelsessystem gennem direkte valg til menighedsrådene. Der deltager naturligvis også socialdemokrater aktivt i menighedsrådenes arbejde.

 

Vi vil også kommunalpolitisk bakke op om menighedsrådenes arbejde. Der ydes f.eks. fra menighedsrådenes side en værdifuld indsats i form af afholdelse af foredrag, koncerter, uddannelse af korsangere og socialt arbejde. Der er brug for alle gode kræfter.

 

*****

 

 

 Vedtaget på medlemsmøde den 3. marts 2013.